Organisationer er fællesskaber, hvor individer skal trives, performe og udvikle sig i tæt samspil med andre. Vi udvikler individet i et organisatorisk perspektiv.
Key Learning tilbyder en-til-en coaching og sparring, hvor vi gennem målrettet og fokuseret dialog skaber faglig og personlig udvikling, motivation og stærkere performance.
Vi fungerer som en uvildig samtalepartner, der kan bidrage med nye indgangsvinkler, ny inspiration og konkrete værktøjer til at håndtere netop dine udfordringer – i en organisatorisk kontekst.
Personprofiler
Hos Key Learning er vi specialiseret i udarbejdelse af personprofiler som et effektivt værktøj til både medarbejder-, team- og organisationsudvikling. Personprofiler giver et grundigt indblik i den enkelte medarbejders styrker, svagheder og adfærdsmønstre og kan danne grundlag for bedre trivsel og en bedre udnyttelse af organisationens ressourcer.
Key Learning er certificeret i personprofil-værktøjerne MBTI/JTI, Master og DiSC.
360 graders analyse
360 graders analyse er et effektivt værktøj til kompetenceudvikling. Med udgangspunkt i et skræddersyet spørgeskema indsamler vi feedback fra kolleger, medarbejdere, ledere og kunder, der giver et ærligt og helhedsorienteret indblik i, hvordan andre oplever dig og dine kompetencer.
Med udgangspunkt i deres feedback identificerer vi dine personlige udviklingsområder og sætter fart på din udvikling gennem sparring og håndgribelige handlingsplaner.
Læs mere her: Key Learning 360
Executive Key Coaching
Executive Key Coaching er coaching og mentoring af ledere. Et coaching- og mentoringforløb er et fortroligt samtaleforløb, der tager udgangspunkt i dine individuelle udfordringer og skaber grobund for udvikling og forandring.
Executive Key Coaching henvender sig for eksempel til dig, der ønsker at forbedre dine personlige præstationer, udforske din identitet som leder eller søger nye vinkler på komplekse ledelsesmæssige udfordringer.
På en anderledes og inspirerende måde sikres forståelse for økonomiske nøgletal og sammenhænge blandt alle ansatte.
Øget forretningsforståelse, viden om økonomiske nøgletal og forbedrede færdigheder i at gennemskue økonomiske konsekvenser af daglige beslutninger og handlinger på en utraditionel og involverende måde, er en del af de to virksomhedssimuleringer fra svenske Celemi, som Key Learning A/S er ene udbyder af på det danske marked.
Læs mere her: Virksomhedssimulering
Apples & Oranges
Et løft i forretningsforståelsen hos den enkelte, så fremtidige beslutninger i højere grad bliver baseret på en sund forretningstankegang.
Gennem virksomhedssimuleringen Apples & Oranges lærer deltagerne at styre pengestrømme, blive bedre til at udnytte virksomhedens ressourcer samt planlægge og gennemføre forskellige forbedringstiltag. Effekten af disse lærer deltagerne at regne ud og forstå ud fra relevante økonomiske nøgletal og resultatopgørelsen.
Alle deltagere, uanset baggrund og erfaringer får ny indsigt og færdigheder i at:
– Gennemskue, hvordan deres virksomheder genererer overskud her og nu, og hvordan det skal ske i fremtiden
– Forstå, hvordan deres daglige beslutninger påvirker virksomheden strategisk og økonomisk
– At identificere og implementere forbedringer i arbejdsgange og kunderettede aktiviteter
– Forstå finansielle begreber og øvelse i at læse regnskaber
– At identificere kritiske områder, der påvirker rentabiliteten, de økonomiske resultater og bundlinjen
Decision Base
Bibringer nøglepersoner forståelse for, hvorfor og hvordan deres beslutninger påvirker hele virksomheden. Seks kapitalstærke firmaer konkurrerer om kunderne i et hurtigt omskifteligt og stærkt konkurrencepræget marked. Deltagerne inddeles i teams og bliver bedt om at agere ledelsesteam sammensat af økonomi, produktion, marketing og forretningsudvikling. Deres udfordring er at foretage de rigtige investeringer på det rigtige tidspunkt – og at opnå det ønskede afkast.
De forskellige team skal håndtere de strategiske, økonomiske og driftsmæssige variabler, der bidrager til at holde omkostningerne nede og trænge ind på nye markeder.
Deltagernes udbytte:
– Enighed om ”de store linjer” og en dybere forståelse for strategiske og taktiske initiativer
– Bedre beslutningsgrundlag i forbindelse med allokering af begrænsede ressourcer
– Øget opmærksomhed over for interne og eksterne kundebehov
– Større forretningsforståelse og økonomisk kunnen
– Større forståelse for, hvordan økonomiske beslutninger kan påvirke virksomheden generelt